17/11/2026 0 Kommentarer
Ugens præsteklumme
Ugens præsteklumme
# Nyheder

Ugens præsteklumme
November
– en poetisk minicollage og en opfordring!
Af Pia Z. Sørensen, sognepræst i Norddjurs Vestre Pastorat
Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.
Henrik Nordbrandts digt om november er en novemberklassiker. Sådan et digt, der nærmest har taget patent på måneden. Tungt, gråt, og koldt med gentagelsen, der dunker tungt som døende hjerteslag: no – vem – ber – no – vem – ber – no – vem - ber.
Mørkebekræftende ord og rytmer for den vinterdepressive.
Men!!!
Der er så meget mere til november end Nordbrandts 16 måneder.
Poesi, der kan synges eller bare læses. Til opmuntring. Til trøst. Til solidarisk ledsagelse. Stille daglig poetisk vinterterapi formet i vers, strofer, rim og billeder, der kan finde vej gennem sprækker i vintersjælens mørkeste dele.
Tag nu bare et par uddrag af Lisbeth Smedegaard Andersens digtning:
November går tungt gennem byen
går ind i hvert eneste hus
og lægger i porte og skakter
sin stenlugt af vinter og gus
Så hudløs man er i november!
med skrammer der aldrig blev lægt
mens misbrugte døgn tælles sammen
og vejes på vinterens vægt.
Jeg tror at der bag ved november
skal rejse sig dage med sang
befriet som glæden der griber
dit nådeår – endnu engang.
Eller:
Blandt spurvefjer og blade
og knuste potteskår
en tørret blomst
en revnet kop
med minder af i går.
Bag vingefjer og løvfald
og det, der gik i skår
er løftet om
en evighed
i hvert et skridt, vi går.
Eller hos Iben Krogsdal:
Når efterårsskyerne driver som dødskontinenter
hen over en livsaftens himmel der rødmer og venter
så tænder vi levende lys for de døde og håber
at nogen kan høre hvor lydløst de sørgende råber
Men ind under natten står håbet, dets småbitte fødder
kan intet i verden men slår dog de stærkeste rødder
et barn gik mod lyset for enden af dødens tunneller
der står han og rækker os håbet i alt det der gælder
Dødskontinenter, håbets småbitte fødder, løvfald, knuste potteskår, vingefjer og nådeår.
Ord, der kan være med til at rydde lidt op og møblere lidt om i det indre sproglige pulterkammer. Være med til at skabe rum og luft til stille eftertanke.
I novembers mørke er der god plads til alt fra sorg, savn og smerte til afmagt, angst og al det andet, der kommer med tidens gang. Og god tid til at tænde lys, sætte dem i stager og lade dem blusse i alle de mørkeste dage.
Hermed en opfordring givet videre til at finde ord, digte og den slags frem fra fx højskolesangbogen eller salmebogen, mens året hælder dybt. Sammen eller for sig selv. Noget, der er skrevet af rigtige levende mennesker med bankende hjerter til at lyse sjælen op og varme sig ved i november.
Kommentarer