Studielejligheden er skiftet ud med præstebolig. Aarhus er skiftet ud med Grenaa. Det er en ny tid for Malte Bondgaard, der indsæt­tes som præst i Fornæs Pastorat søndag 8. juni kl. 13.00 i Grenaa Kirke. Han går til embedet med en stor åbenhed, og en taknemlig­hed over, at det netop er her han skal slå sine rødder som præst og som menneske.

Barndommens gade ligger i Odder, hvor Malte Bondgaard er vokset op med sine forældre og to søskende. Her har han gået i folkeskole og på gymnasiet. ”Som barn og ung vidste jeg ikke, hvad jeg ville være når jeg blev voksen. Ønsket om at blive præst har med tiden fundet sin vej, men startede som barn med ønsket om at ville være noget for andre,” fortæller Malte Bondgaard og forsætter: ”Kristendommen fyldte ikke meget i mit barndomshjem. Vi var kulturkristne, men her har altid været en stor åbenhed til det spirituelle og mytologiske. Med det fulgte også en samtalekultur, hvor refleksion og åbenhed var en del af hverdagen. Hvor man taler om livet, både det der går godt og det der gør ondt. Mine for­ældres kærlighed til bøger, historie, mytologi og menneskers indre liv har formet mig.”

Mennesket og bøgerne
Malte søgte ind på ét studie, og det var teologistudiet. Han kom ind, og på Aarhus Universitet læste han både sin bachelor og kan­didat. Mens han studerede, så arbejde han også som altmuligmand i sin kollegieforening, og undervejs tog han sig også et par pauser, hvor han rejste til Indien, og lavede frivilligt arbejde for KFUM. ”På teologistudiet bliver du præsenteret for en masse tænkere, filo­sofi og teologi. Der er meget man skal tage ind. Jeg har taget nogle pauser undervejs for at fordøje det hele, og lade det finde sin plads i mig. Der er stor forskel på de store bøger på læsesalen og den virkelighed, der er med kristendommen og mødet med mennesker. Det har altid været vigtigt for mig at udvikle begge sider,” fortæller Malte Bondgaard.

Slå rødder
Siden Malte startede på teologi har han vidst, at han gerne ville være præst på Djursland, og da stillingen i Grenaa blev slået op, var han ikke i tvivl om, at den skulle han søge. ”Stillingen i Grenaa er den første stilling jeg har søgt. Jeg har gået og ventet på, at der ville komme noget på Djursland. Min familie vidste godt, at jeg ville søge stillingen, og de mindede mig om, at min slægt har boet her tilbage til mine tipoldeforældre, min mor er født her og min mormor er begravet fra Sankt Getruds Kirke. Her har jeg været på sommerferie som barn. Da jeg kom hertil, så var det derfor med en stor gensynsglæde, for jeg har mange barndomsminder herfra,” fortæller Malte Bondgaard, der både er draget af Djurslands natur og tanken om at være en del af et storpastorat. ”Det betyder meget for mig, at det er et storpastorat jeg træder ind i. Jeg er en hold­spiller og jeg kan godt lide, at der er samspil med kollegaer. Jeg er allerede blevet mødt med stor venlighed og varme armbevægelser.”

”Præsteboligen er et godt symbol på alt det nye. Jeg har fyldt den med alle de ting jeg har, men der er plads til mere. Der er plads til, at jeg kan træde ind i den, og der er plads til, at den kan udvik­le sig. Lige nu er der et taknemlighedsaspekt som jeg lige skal overkomme, over alt det nye som venter, men jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at slå mine rødder, være en del af fællesskabet og møde folk.”