Påskedag er en festdag i kirken. I gudstjenesten fejrer vi opstandelsen, livet og håbet. I Vejlby Kirke var gudstjenesten påskedag helt særlig, for denne dag blev Ida Kirstine Kristoffersen indsat som ny sognepræst i Norddjurs Vestre Pastorat.

Foråret er en tid for nye begyndelser, en tid, hvor noget nyt spirer frem. Sådan har det også været for Ida Kirstine Kristoffersen de sidste par måneder. I marts flyttede hun med sin forlovede ind i præstegården i Vivild, torsdag 26. marts blev hun ordineret i Aarhus Domkirke og søndag 5. april blev hun indsat som sognepræst i Norddjurs Vestre Pastorat ved gudstjenesten i Vejlby Kirke.

Ida Kirstine Kristoffersen blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i sommeren 2025, og lige før jul blev hun færdig på pastoralseminariet i Aarhus - efter seks års studier skal Ida Kirstine Kristoffersen nu i gang med sin præstegerning.

Det har ikke altid ligget i kortene, at det netop var denne vej hun skulle gå. Fra gymnasiet fik Ida Kirstine Kristoffersen en naturvidenskabelig studentereksamen, men hun vidste, at hun skulle en anden vej. ”Jeg har altid gerne ville arbejde med mennesker, og da jeg i gymnasiet læste på den naturvidenskabelige linje, blev jeg bekræftet i, at jeg skulle finde et studie, der havde mere fokus på mennesker – et studie, hvor jeg kunne få lov til at være der for mennesker. I teologien fandt jeg en vej, hvor jeg både kan arbejde med mennesker og den tro, jeg fandt i mine teenageår. På den måde, så samler det alt det, jeg gerne vil,” fortæller Ida Kirstine Kristoffersen.

Fra Aarhus til Vivild
Byen er skiftet ud med landet og lejligheden er skiftet ud med præstebolig. ”Det føles helt rigtigt at være landet her”, fortæller Ida Kirstine Kristoffersen, og forsætter: ”Her er en enorm ro herude. Det er dejligt at komme ud et sted, hvor der er plads og ro – og folk hilser på hinanden på gaden. Det er skønt at kunne høre naturen. Lige nu er der en fasan, der går og råber lidt i haven. Som gammel spejder, så har jeg virkelig brugt mange timer udenfor. I naturen kan man føle sig lille, men på en god måde. Det er følelsen af, at der er noget, der overgår mennesket. Det kan naturen her på Djursland.”

Foråret er her, blomsterne spirer frem i haven bag præstegården i Vivild. Nye begyndelser kan give anledning til nervøsitet, men mest af alt glæder den nye sognepræst sig til at komme i gang med det hele.

”Jeg er jo helt grøn, så jeg glæder mig til at komme i gang med at være præst og udvikle mig i det. Jeg er virkelig glad for at komme her til Norddjurs Vestre Pastorat, hvor jeg kommer til at have nære præstekollegaer. Det er dejligt at vide, at der er nogle tæt på, hvis der er noget, man har brug for at vende”, fortæller Ida Kirstine Kristoffersen, og forsætter:

”Jeg glæder mig til at komme ud og møde folk. Noget af det, der er så fint ved at være præst, er, at man får lov til at møde folk, der hvor de er, i alle livets henseender: Snakke med mennesker, både i kirkedøren, på gaden, eller når folk har brug for at snakke med mig, fordi livet gør lidt ondt. Jeg er drevet af den medmenneskelighed, der er i arbejdet som præst.”