Provstesyn
Hvert år gennemføres et provstesyn i ca. en fjerde del af provstiets sogne.
Dvs. alle sogne i provstiet har hvert 4.år et provstesyn af deres kirker, kirkegård samt tilhørende bygninger, præstebolig/ præstegård og sognehus.
Hvad er et provstesyn?
Hvert fjerde år erstattes det ordinære syn med et provstesyn.
Provsten fastsætter datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i synet. I synet deltager en bygningskyndig person, der er valgt af provstiudvalget. Provstiets bygningskyndige er arkitekt John Wessman. Også den af menighedsrådet udpegede bygningskyndige deltager i dette syn. Typisk deltager også mindst en, ofte flere provstiudvalgsmedlemmer.
Kirkekassen afholder honorarudgiften til såvel menighedsrådets og provstiets bygningskyndige (jf. Diætbekendtgørelsen).
Provstesynet afholdes i dagtimerne og en indkaldelse og et program bliver sendt ud i god tid.
I et provstesyn bliver synsforretningen ledt af provsten.
Provstsynsdatoer findes i årshjulet, som offentliggøres sidst på året for det efterfølgende år.
Præsteboliger/ Præstegård synes sidst på dagen, da ikke alle deltager i dette provstesyn for at holde genen nede for præsten i deres hjem.
Provstesynet er en meget grundigt gennemgang af bygninger, inventar og med et kig på lofter og i krogene.
Det er provsten, som tager nota og har ansvaret for synsprotokollen.
Efter endt synsforretning kan menighedsrådet forvente at få synsprotokollen tilsendt.
Alle provstesynsprotokoller opbevares både på Provstikontor og i menighedsrådets arkiv. Dette kan ske både i papirform og digitalt.
- Ifølge Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos menighedsrådene skal synsprotokoller opbevares i 30 år.
Det bemærkes, at de i provstesynsprotokollen nævnte opgaver ikke indeholder et økonomisk tilsagn.
Hvis det fremgår provstesynsprotokollen, at der skal igangsættes udbedringer, reparationer eller anskaffelser, skal menighedsrådet prioritere disse opgaver på et møde. Med beslutningen herom iført referatet.
Herefter kan menighedsrådet sende en ansøgning om midler til opgaverne til Provstiudvalget.
Provstesynet ligger i sent forår for at sikre, at eventuelle ansøgninger om midler til synsudsætte opgaver kan komme med i budgetlægning til året efter.
I 2024 blev der afholdt provstesyn i disse sogne
- Thorsø Høje med Voldby, Karlby, Villersø og Veggerslev den 11.juni 2024
- Gjesing og Nørager den 12. juni 2024
- Vivild og Vejlby ved Allingåbro den 21.juni 2024
I 2025 forventes provstesyn afholdt i følgende sogne:
- Rimsø-Kastbjerg
- Lyngby-Albøge
- Hoed
- Vejlby-Homå
- Ålsø
Her er tidslinjen-modellen for provstesyn - ændringer kan forekomme